PSYKISK SUNDHED
Livet er en rejse fyldt med udfordring og udvikling! Jo sundere og stærkere vores psyke er, desto bedre er vi til at
· løse vores indre og ydre konflikter,
· meningsgive vores udfordringer,
· hele vores sorg og
· gennemføre de handlinger, der støtter os i leve et fuldt liv.
De kapaciteter, der kendetegner end sund og stærk psyke, er også dem vi skal arbejde med og udvikle, for at komme ud af depression, for at give slip på angst eller at komme stress til livs. I terapien arbejder vi med:
· at skabe klarhed omkring din situation og fortid
· at skabe indsigt og bevidsthed omkring de ting du gerne vil have hjælp til
· udvikling af et sundt og meningsgivende selvbillede og
· etablering af et støttende og guidende værdifundament
INDRE SYSTEMER
Vi vælger ikke selv hvor og hvordan, vi dumper ned på den her jord. Vi lærer at leve og at overleve så godt, som vi formår. Den måde, hvorpå vi ender med at forstå os selv, vores relationer og vores verden, påvirkes af vores tidlige erfaringer som børn og unge. En masse af de erfaringer, vi lever med, er gode og funktionelle; andre er begrænsende, dysfunktionelle og nogle gange destruktive. Et vigtigt element i det terapeutiske arbejde er at forstå og skabe indsigt vores indre systemer:
· automatiske tanker
· overbevisninger
· narrativer
Fra den forståelse vi skaber, finder vi fundamenter, der støtter os i at bevæge os mod ny livsglæde, en oplevelse indre af frihed og en sund psyke.